Varroabehandling af aflægger i overvintringskasse
VARROABEHANDLING AF AFLÆGGERE I OVERVINTRINGSKASSER!
Det er ikke sikkert i alle sammen har hørt den diskussion vi har haft på bimøderne om myresyrebehandling af aflæggere i overvintringskasser med seks tavler!
Man skal IKKE myresyrebehandle familien i overvintringskasserne, fordi flyvesprækken er for lille, og dampkoncentrationen derfor bliver for høj, og for mange bier dør af behandlingen!
Hvad gør man så? Aflæggere kan være lige så hårdt belastede af varroa som andre familier!
Den dyreste løsning:
Apiguard, dåser med en gel der indeholder Thymol!
Man åbner en dåse og sætter den oven på tavlerne og lader den sidde en uge, herefter skifter man dåsen ud med en ny dåse som ligeledes skal sidde en uge. Det er vigtigt der i 14 dage konstant er thymol i stadet, så alle varroa der de næste 14 dage kommer ud af forseglingen bliver udsat for thymolen.
Behandlingspris 50 kr pr. familie.
Den dyre løsning: Bienen Wohl 350 kr pr. liter, og sprøjt 5-6 ml opløsing (3,5 % oxalsyre) i hver bigade (mellemrummene mellem tavlerne). (35 ml per gang).
Da det er en oxlsyreopløsning med bl.a. thymol (virker den ikke på varroa inde bag de forseglede celler) derfor skal der behandles 3 gange med 6 dages mellemrum (ialt 105 ml Bienen Wohl), så alle varroa der kommer ud af cellerne i løbet af de tre uger bliver "ramt" af oxalsyreopløsningen!
Behandlingspris ca. 35 kr. pr familie.
Den billige løsning:Oxalsyre (fås bl.a. i Matas 180 g til 40 kr).
Lav en blanding på 3,2% oxalsyreopløsning: 75 g oxalsyrekrystaller, 1 l destilleret vand og 1 kg sukker.
Blandingen skal være ca. 25 C varm, når den bruges.
Dryp 3 ml. pr. tavlegade med bier 3 gange hver 6. dag. Ialt 63 ml oxsalsyreblanding).
Behandlingspris ca. 1,50 kr pr. familie.
Hilsen Jan Sæther
Støttemedlemskoordinator