Varroa, behandling, hvilke midler og metoder??

bi i timian-001
Kategori
Vintermøder
Datoer
26 03 2025 19:00 - 21:00
Sted
40, Norsmindevej, Ajstrup, Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland
8340, Danmark

Tid:     Onsdag 26. marts 2025 kl. 19

Sted:  Ajstrup Forsamlingshus, Norsmindevej 40, 8340 Malling

Vi har inviteret eksperterne Ivan Nielsen og Per Kryger, og de har sagt ja til at komme og kaste lys over feltet.

Pris:   50 kr pr. deltager

Vi serverer kaffe/te og kage og beder om tilmelding senest mandag den 24. marts.

Tilmelding: Varroa, behandling, hvilke midler og metoder?? | Moesbi

Ivan Nielsen, Vil give et rids af sin egen biavl og den varroastrategi, han har valgt at følge med de til- og fravalg, den rummer. Han vil komme ind på problematikken med godkendte midler, da det i praksis ikke er muligt at behandle en større biavl på lovlig vis i den nuværende situation. Ivan vil dele sine tanker om fremtidig praksis, da relevante midler jo på et tidspunkt nok bliver tilgængelige i Danmark. Desuden noget om paradokset, at varroabehandling skal være så billigt som muligt uden tanke for konsekvensen.

Ivan vil desuden tale om avlsarbejdet og opsummere, hvad der har ført til den nuværende situation.

Sluttelig vil han give et bud på, hvad vi kan gøre for at få en strategi, der kan håndteres i det daglige uden at være afhængige af tidsbegrænsede projektmidler.

Per Kryger, Landbrugsstyrelsen støtter et projekt ”Bedre biavlspraksis” med midler til Annette Bruun Jensen (KU) og Per Kryger (AU). Ideen er at få flere biavlere til at bruge behovsbaseret bekæmpelse af varroamider og at undgå at bruge kemi i videst muligt omfang. Vi har observeret en tendens til at behandle stadigt hyppigere mod varroamider med fire eller flere årlige indgreb med oxalsyre. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi al kemi har bivirkninger.

Vi kan holde mængden af varroamider under skadetærsklen ved at fjerne yngel eller at indespærre dronningen i en periode på 25 døgn. Afstår man fra at bekæmpe varroa om vinteren, når bifamilierne er yngelfrie, kræves regelmæssig monitering af mængden af varroamider i det følgende år. Opdager man bifamilier med en midepopulation, der overstiger skadestærsklen, skal der gribes ind, før miderne når at smitte bifamilierne i nærheden. Vi har anvendt disse metoder i Flakkebjerg siden 2019, med ret blandet resultat. 

 
 

Alle datoer

  • 26 03 2025 19:00 - 21:00

Oprettet af iCagenda