2020 Biavlerkursus

Ny biavler - er det dig? Drømmer du om at "springe" ud som biavler, så er mulighederne mange. Moesgård Biselskab for holistisk biavl holder hvert år begynderkursus og i det første år kan alle nye få en mentor som vil hjælpe dig, hvis du har brug for det. Kursuset afholdes over 4 onsdage. Den 11., 18., og 25. Marts, samt 1. April. Læs mere om kurset og tilmelding her 

Pris for kursus er 300 KR.

Hæftet: Biavl for begyndere

Hæftet Kan downloades fra biavl.dk eller Klik her for direkte link.

Generalforsamling.

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Moesgård Biselskab for Holistisk Biavl onsdag den 6. november 2019 kl. 19 på Malling Plejehjem. 
Dagsordenen ser iflg. Vedtægterne således ud:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af revideret regnskab
5. Bestyrelsens forslag og planer for det kommende år, herunder budget og kontingentfastsættelse
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse og suppleant
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt

Om generalforsamling, vedtægternes §6, står der:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og afholdes hvert år i november måned. Indkaldelse skal ske ved meddelelse på foreningens hjemmeside og til foreningens medlemmer pr. mail med mindst 14 dages varsel og indeholde generalforsamlingens dagsorden. Forslag fra medlemmer til dagsordenen skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse. Hvert medlem kan på generalforsamlingen stemme med 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Honningmiddag

 

Kære Moesbi biavlere.

Hermed inviteres foreningens medlemmer og ægtefæller til årets

Honningmiddag Fredag den 25. oktober 2019 kl 18.00. i Lone og Knuds festlokale, Synnedrupvej 54

Vi har besluttet at gentage sidste års succeses under mottoet:

'Selvgjort er velgjort'

  1. Man medbringer en lun eller kold ret til et fælles tag-selv bord. Der er frit slag, men det forventes at retten eller dens tilbehør er tilberedt med noget af årets honning. I omfang skal retten svare til det et par personer kan spise, men det er meningen, at den skal kunne deles i Tapas-lignende små-portioner, så flere kan smage.                 Retten forsynes med et skilt der der præsenterer indholdet. 2. Man medbringer også en portion dessert/kage, samt kaffe/te til egen og fælles fornøjelse. Desserten eller kagen forventes også at indeholde årets honning.
  2. Endelig medbringes drikkevarer, bestik, tallerkner, glas og kopper til eget brug – samt hvis man har, smagsprøver af egen mjød produktion til fælles bedste.

Vi håber på god tilslutning og god stemning!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Års bedste honning i Moesbi 2019 

Stort tillykke til Alice for vinder af års bedste honning 2019. Vi havde en hyggelige aften med prøvesmagning og bedømmelse af hinandens honning.

 

Sommerudflugt 2019 

I år gik sommerudflugten til Lars Bo Christensen, Gjøl Bigård.  En rigtig inspirerende tur, hvor Lars bo fortalte om hans bier og viste os rundt i hans bigård og værksted. Vi hørte om hans ideer og Erfaringer. Vi smagte Pollen, Mjød og dejligt honning. Vi afslutte med at se hans stader på lyng. En hyggelig tur i godt selskab.

 

 

8. Bimøde

Besøg hos Natursamarbejdet, Århus Kommune.  Vi startet som altid i bierne, derefter opføre vi skuespillet/Rollespillet "Biernes liv". Vi lavet et lille bi puslespil og fik en masse inspiration til formidling af bier til børn og unge. Det hele forgik i de skønne kulisser ved Naturcenter Sølyst. Tak for et godt arrangement.  

 

BESØG DIN LOKALE BIAVLER OG BIERNE

Biavlere i Beder, Malling, Mårslet, Langballe og Hasselager inviterer dig på besøg 15. - 24. juni 2019

Kom HELT tæt på søde honningbier
Er du bare lidt nysgerrig efter at vide noget om biernes forunderlige verden – og vil du se, hvor honningen kommer fra?
Så tag imod invitationen til at besøge din lokale biavler i dagene 15. – 24. juni.
Vi tager dig med HELT tæt på bierne – hvis du vil – når vi åbner for bistaderne og de cirka 40.000 – 50.000 bier, som en typisk bifamilie består af på dette tidspunkt.
Og bare rolig: Vi sørger for bijakke/dragt og handsker til dig, så du ikke bliver stukket.

Du kan finde mere information om de forskelige bigårde på hjemmesiden http://aabenbigaard.mediajungle.dk/

 

Biernes Dag mandag den 20. maj 2019 klokken 14.00 – 17.00.

Bigården ved Mårslet Kirkegård Ved Kirken 1, 8320 Mårslet

To bistader er placeret i et hjørne af kirkegården, som anvendes som en "social" del af kirkegården. Her er høj beplantning og godt læ, der er opstillet bord-bænke-sæt og plantet frugttræer. Mellem denne del af kirkegården og selve gravområdet er anbragt kønne gamle gravsten. Der er således en passende afstand mellem gravene, hvor vi gerne vil færdes uforstyrret og denne ende af kirkegården, som åbner mulighed for rolige aktiviteter, afstemt efter stedets funktion.

Den 20. maj, som er international bidag, er alle velkomne til at komme og kigge til bierne og snakke med en biavler fra Moesgård Biselskab for Holistisk Biavl. Det er bidragter i børnestørrelse til låns.

Læs mere om besøgsbigårde og biernes dag. Her

Børne bidragter 2019

Så er vore nye bidragter taget i brug.
Vi har været så heldige, at vi har fået 5000 kr fra Lions i Beder/ Malling til indkøb af børne bidragter. Samtidig fik vi et godt tilbud fra vores forhandler - Carsten - i Hørning, så vi nu har 15 nye bidragter i forskellige børnestørrelser. Vi er meget taknemmelige for denne gave.
Som sagt er bidragterne taget i brug i dag, hvor vi - Birgit og Jørgen - havde besøg af 22 børn og 2 lærere fra børnehaveklassen på Solbjerg Skole. Det blev en spændende og lærerig dag for børnene, hvor de både så og hørte om biernes liv. Desværre lidt koldt, så vi måtte begrænse åbningstiden i staderne. Men børnene udtrykte begejstring for, hvad de så. Kun en enkelt blev stukket ved et uheld.

Forår 2019

Det nye år er startet og moesbi.dk har fået opdateret kalenderen for året. Vi er i fuld gang med at få ordnet de sidste detaljer med vores begynderkursus, hvor der stadigvæk er ledige pladser. I år skal vi se hinandens bigårde og efterfølgende til bimødet hvor vi skal snakke om bierne her og nu. Der vil i år være særlig fokus på Honningen. Vi holder tema om sensorik og honningbehandling. I hyggelig rammer vil vi bedømme hinandens kvalitet og finde åres bedste honning. I år er Dronning farve Grøn og lad os håbe at Frugtbarhed farve vil stå os bi i år. laughing

 
 
 
 

Højdepunkter 2018 

 

I foråret startede vores begynderkursus for biavlere. Efter kursuset afholdte vi bigårds-besøg og bi-møde hver 14. dag. Til møderne snakkede vi om bierne her og nu. I år havde vi ekstra fokus på varroamider, der forgik i et varroakvarter, fordelt på 5 bi-møder. Vi afholdte honning smagnings konkurrence i forbindelse med et bi-møde. Tillykke til Claus for årets bedste honning. Der var mange spændende bigårds-besøg, hvor vi så på Flowhive, Sun hive, opstabling og truge stader. Vi afholdte aflæggerkursus. Vi deltog til ’Åbent Landbrug’ på Bredballegård med en bod.

Poul Larsen afholdte et éndagskursus i dronningeproduktion. Årets sommertur gik til Odense, hvor vi besøgte Odense Blomsterfestival og derefter besøgte vi verdensmestrene i honning, Lars og Zofuz. Yoko Dupont, afholdte et foredrag om ”Vilde bier og honningbier – fødegrundlag og trusler i landskabet”. Odd Castmar-Jensen afholdte et spændende smagsprøve foredrags-/-kursus i mjødbrygningenskunst.

Tak til foredragsholdere og instruktører for jeres indsat til vores bi-møder og arrangementer.

En tak til alle arbejdsbierne der har hjulpet til ved vores bi-møder med kaffe og kage og alle de andre praktiske ting.

Vi afsluttede året med den traditionelle bi-middag, dog med den ændring, at i år medbragte vi selv en ret med honning som tema. En fantastisk hyggelig middag.

Til generalforsamlingen havde vi besøg Arne Henriksen, formand for DBF, der fortalte om ”DBF’s indsatsområder”.

  • Begynderkursus i Biavl.

    Vi afholder været år begynderkursus over 4 mødeaftner i marts/april. Alle kursister har efterfølgende mulighed for at få en mentor og hjælp til opstart af egen biavl. Læse mere om vores kursus og tilmelding - HER

     
  • En prik på kortet...
    en prik på kortet
    Kontakt os! og køb medlemskab: Moesgård Biselskab for holistisk biavl

     

     
  • Danmarks Biavlerforening
    Gå på opdagelse - klik her

    guldetiket 

     
  • Odder & Omegns
    Biavlerforening
    Besøg vore gode venner i syd
    - klik her
    3 1a vintergaek 0448

     
JSN Mico is designed by JoomlaShine.com